Vi åbner ny afdeling i Ålborg/Nørresundby i april
Hud- og Hyperhidroseklinikken åbner en hudlægeafdeling i Aalborg/Nørresundby med første behandlingsdag den 27. april.
Så kan du have hyperhidrose. Hud -og Hyperhidroseklinikken har stor specialviden inden for behandling af overdreven svedtendens. Tal med en specialist. Vi guider dig til et bedre liv uden belastende svedproblemer i din hverdag.
Hyperhidrose er en medicinsk betegnelse for overdreven eller unormal svedtendens – ofte i en grad så det er socialt invaliderende.
Hos Hud- og Hyperhidroseklinikken møder du specialister, som har en unik forståelse for netop de udfordringer, du står i som hyperhidrosepatient. Vi har den højeste kompetence herhjemme med behandling af overdreven svedtendens.
Som den eneste klinik i Danmark kommer personalet fra den anerkendte og nu lukkede ’Svedklinikken’. Ledelse og ansatte har arbejdet intensivt med området i mange år og er aktive inden for forskning.
Vi tilbyder rimelige priser, hurtig afklaring og hurtige aftaletider.
Vi kan desværre ikke tage imod en henvisning fra din egen læge. Husk at du kan undersøge om du kan komme ud til os via et hospital under behandlingsgarantien. Læs mere under “Benyt behandlingsgarantien”
Op mod 4-5 procent af befolkningen lider af hyperhidrose i varierende grad. Mange lever med konsekvenserne af hyperhidrose i årevis uden at gøre noget ved det. Overdreven svedtendens er ofte tabubelagt, og derfor er der ikke mange, som kender muligheden for behandling.
Den gode nyhed er, at hyperhidrose kan behandles, og at langt de fleste øger deres livskvalitet betydeligt.
Man kan bla. anvende antiperspirant eller tabletbehandling . Det er dog ikke alle, der opnår effekt af dette, mens andre oplever, at effekten aftager eller får mange bivirkninger. Tilstanden kan også behandles med injektioner. Se længere nede på siden.
Gratis telefonisk rådgivning til vejen til behandling fra Danmarks dygtigste specialister i svedproblemer
De fleste vil allerede efter nogle få dage kunne mærke, at svedgenerne mindskes.
Langt de fleste patienter kan med behandling leve et liv uden at være socialt hæmmet eller føle skam.
Behandlingen af overdreven svedtendens foregår hos Hud- og Hyperhidroseklinikken primært med injektionsbehandling, da det for langt de fleste er effektivt.
Ved injektionerne får du indsprøjtet et protein, der kan blokere bestemte nerveimpulser. Ved at give injektionerne kan man stoppe svedproduktion i et særligt udfordret område.
Hud-og Hyperhidroseklinikken behandler voksne og børn ned til 9 år.
I visse tilfælde kan medicinsk behandling være et nødvendigt supplement. Den medicinske behandling kan ligeledes tilbydes hos os.
Vi behandler…
Er du, eller ønsker du at blive, henvist til behandling af dine svedgener på et offentligt hospital i Danmark?*
Det kan være svært at navigere i at komme frem til at få hjælp for hyperhidrose. Vi er klar på telefonerne til at guide dig til vejen til behandling.
Vidste du, at hvis der er lang ventetid i det offentlige, har du ret til at modtage din behandling hos os? Læs mere her.
*Vær opmærksom på, at det ikke er alle områder af kroppen, der dækkes via det offentliges betaling. Er du i tvivl, så ring til os.
Det hører vi ofte! I Hud- og Hyperhidroseklinikken kæmper vi for aftabuisering af sygdommen.
Hyperhidrose hverken smitter eller forværrer dit helbred. Når mange alligevel ønsker behandling, skyldes det, at mange med store svedproblemer har en markant forringet livskvalitet, både af fysisk, social og psykologisk karakter.
Nogle med overdreven svedtendens kan lide under lugtgener, som opleves belastende i selskab med andre. Mange lever med hyppige tøjskift, går med servietter og vat i armhulerne eller tager brusebad flere gange om dagen.
Vi kæmper for at udbrede viden om sygdommen, og arbejde hen mod at den ikke er skamfuld at tale om.
“For første gang er jeg ikke flov over at holde min kæreste i hånden.”
– Ung patient i 20’erne
“Jeg er så taknemmelig. Behandlingen har givet mig livet tilbage.”
– Patient, som har levet med sygdommen i årtier
For mange opleves det skamfuldt at svede, og socialt samvær føles ubehageligt, fordi man frygter, at andre synes, at man er uhygiejnisk.
I forsøget på at skjule det opbygges en undgåelsesadfærd.
Hyperhidrosepatienter undgår ofte …
Lyt til sundhedspodcasten Stetoskopet.nu, som har været på besøg i Hud- og hyperhidroseklinikken.
I podcasten kan du møde vores speciallæge i dermatologi Abdiweli Mohamoud, der fortæller om behandlingen af hyperhidrose og du kan møde en patient, som fortæller om, hvordan hyperhidrose påvirker hendes hverdag.
Hyperhidrose kaldes ofte “Det tavse handicap”. Det er en tilstand, som mange synes, er svær at fortælle om – ofte også til de allernærmeste.
Jo mere hyperhidrose influerer på din hverdag, desto mere belastende kan det opleves. Men husk at du ikke er alene – der er mange som dig i hele verden. Der findes fora på Facebook, hvor der er mulighed for at møde andre, som har det på samme måde.
I klinikken arbejder vi aktivt for at udbrede viden om hyperhidrose, for at af-tabuisere sygdommen og sikre bedst mulige behandlingsmuligheder til alle.
Tak til Helsingør Dagblad for at sætte fokus på en sygdom, som langt de fleste lever med, men skjuler. Mød Mads Kongsbak, der som 15-årig fik hyperhidrose.
Hos os møder du altid en hudlæge med stor viden om hyperhidrose. Det giver dig den bedst mulige udredning og plan for dine fremtidige behandlinger.
Din første samtale med hudlægen handler om at afdække dine symptomer. Du vil forud for din første konsultation hos os modtage nogle spørgeskemaer, der skal hjælpe os til at forstå, hvor stor indflydelse din hyperhidrose har på dit liv.
Du vil også blive spurgt om nogle generelle helbredsoplysninger, som er vigtige for os at kende til før din eventuelle behandling.
Sammen med hudlægen planlægger I sammen behandlingen, herunder om du har brug for smertestillende medicin i forbindelse med behandlingen, eller om der er andre hensyn der skal tages.
Hud- og Hyperdrioseklinikkens nu pensionerede læge Johannes K. Kristensen udtaler sig i forbindelse med et dansk studie i nedenstående artikler:
Første gang du får behandling, anbefaler vi, at der maksimalt behandles to områder. Det kan være en fordel for dig, hvis du hjemmefra har taget 1 g Panodil eller Pamol, cirka en time inden dit besøg.
Ved behandlingen ligger du på et leje. Sygeplejerskerne renser din hud og tegner små prikker på den. Det sikrer, at medicinen gives de rette steder og med den rette afstand. Herefter stikkes du på de optegnede steder. Det går meget hurtigt, da sygeplejerskerne har stor erfaring. Du kan når som helst sige til, hvis du har brug for en pause.
Når behandlingen er færdig, vaskes området af igen. Det kan være en god idé at have noget mørkt tøj på, da det kan bløde lidt fra indstiksstederne. Efter afslapning, og evt. overvågning af dig, hvis du har fået smertestillende i en blodåre, kan du tage hjem. Vi serverer lidt sødt for at sikre, at du har det godt og er helt frisk efter behandlingen.
Med udgangspunkt i netop din situation planlægger vi din behandling. Vi har erfaringen, men det er kun dig, der ved præcis, hvor på din krop, du er plaget, samt hvordan det påvirker dig.
Vi møder desværre alt for ofte mennesker, der er faldet for slagtilbud på klinikker, der primært beskæftiger sig med det kosmetiske område. Det betyder, at de har haft dårlige oplevelser med manglende eller ringe effekt, smerter under behandlingen og manglende individuel hensyntagen.
Afhængigt af dine ønsker, din smertetærskel, og hvor meget du skal have behandlet, aftaler vi, hvordan du skal smertedækkes under behandlingen.
Der er mulighed for at få et morfinlignende stof i forbindelse med din behandling for at smertedække dig. Får du det, vil vi holde ekstra øje med dig. Du kan her først forlade klinikken, når du er frisk nok – typisk cirka 30 minutter efter du har fået smertestillende medicin. Du må ikke betjene motoriserede køretøjer, herunder køre bil, motorcykel eller knallert i 24 timer efter denne medicin.
De fleste vil allerede efter nogle få dage kunne mærke, at svedgenerne mindskes. Medicinen påvirker dit nervesystem til at udskille mindre sved.
Det er forskelligt fra person til person hvor lang tid, effekten holder. Det typiske billede er mellem 3-12 måneder afhængig af, hvilken del af kroppen du får behandlet, samt sværhedsgraden af svedtendensen.
Nogle vil opleve, at de også sveder mindre andre steder på kroppen. Enkelte oplever derimod, at de ikke får den forventede effekt af behandlingen, og enkelte oplever det der kaldes “kompensatorisk sved”, hvor de i stedet oplever at svede andre steder på kroppen.
Du vil altid blive informeret om eventuelle bivirkninger ved lægen, inden din behandling. Nogle oplever at miste noget af ’pincetgrebet’ i fingrene for en periode. Behandling af overdreven sved i armhulerne, kan give ”jag” lidt tid efter behandlingen. Årsagen til dette er er at nogle af nerverne rammes ved behandlingen.
HUSK! Du bør altid kontakte os, hvis du oplever bivirkninger, du er utryg ved.
Læs også Patientinformationen du får tilsendt forbindelse med din booking hos os, grundigt.
Vores læger og specialsygeplejersker sørger for at passe godt på dig, lige fra du træder ind ad døren og til, at vi ringer til dig efter 3 uger for at høre, hvordan du har haft det efter behandlingen.
3 uger efter din behandling kontrollerer vi din effekt ved en telefonsamtale, så vi sammen med dig kan planlægge senere behandlinger. Det er vigtigt, at du kontakter os før, hvis du oplever bivirkninger eller ingen effekt har. Se mere om bivirkninger nedenfor.
Af medicinske årsager må behandlingen ikke gentages oftere end hver 3. måned. Hvis du modtager hyppigere behandling mod hyperhidrose, kan der nemlig være risiko for at udvikle resistens.
Det er også vigtigt for os at vide, hvis du i kosmetisk øjemed har fået injektionsbehandling på andre klinikker, da det nedsætter grænsen for, hvor meget medicin, vi kan behandle dig med.
Bliver du behandlet hos os via “det udvidede frie sygehusvalg”, kan du modtage offentligt betalt behandling af dine armhuler og/eller ansigt hver 9. måned og af dine fødder og/eller hænder hver 6. måned.
Hidroxa lever som en af meget få virksomheder op til vores mærkesag om at arbejde for at udbrede viden om hyperhidrose. Skal du anskaffe et iontofereseapparrat (lav strøm i vand, som lukker porerne), kan vi derfor anbefale dig at kontakte Hidroxa, hvor du helt sikkert vil få korrekt vejledning.
Specialister i iontoferesemaskiner ogspecialistviden om hyperhidrose
Hurtig afklaring og aftaletider. Hos Hud- og Hyperhidroseklinikken kan du i langt de fleste tilfælde komme til meget hurtigt. Vi har nogle af Danmarks dygtigste hudlæger og specialister. Ring i dag og book en tid.
Hold dig opdateret med ny viden eller nyheder fra vores klinikker. Vi deler også kampagnetilbud her på siden.
Hud- og Hyperhidroseklinikken åbner en hudlægeafdeling i Aalborg/Nørresundby med første behandlingsdag den 27. april.
Hud- og Hyperhidroseklinikken åbner en hudlægeafdeling i Skanderborg den 20. december med korte ventetider.
Hvordan virker cremer, og hvilken fedtprocent bør jeg vælge? Er du også i tvivl ?
Hud- og Hyperhidroseklinikken har åbnet en hudlægeafdeling i Sundhedshuset i Herning med korte ventetider.
Østerbrogade 113, 2100 Kbh. Ø
Præstøvej 78E, 4640 Faxe
Vejlevej 1, 7400 Herning
Niels Bohrs Vej 21, 8660 Skanderborg
Østre Fælledvej 16, 9400 Nørresundby
Hud- og Hyperhidroseklinikken ApS CVR: 41811145
Copyright © 2024. All rights reserved. Design by PR360.com