Permanent hårfjerning med laserbehandling
På Hud- og Hyperhidroseklinikken møder du Danmarks dygtigste læger og sygeplejersker, der har specialiseret sig inden for hudproblematikker gennem mange år.
For rigtig mange er uønsket, mørk hårvækst et problem, der mentalt og socialt fylder en del. Det kan desuden være svært for andre overhovedet at forstå, at det fylder.
I Hud- og Hyperhidroseklinikken har vi fokus på dig og dit problem. Sammen med dig lægger vi en plan for din behandling af uønsket hårvækst.
Afhængig af hvor stort område du skal have behandlet, vil din behandling strække sig over flere IPL-behandlinger. Det er vigtigt at gøre sig klart, at du ikke kan se det færdige resultat med det samme - tålmodighed er vigtig! Efter 6-8 behandlinger med 2-4 ugers pause imellem vil du kunne se dit resultat.
Ved samtalen vil vi tale med dig om baggrunden for, at du har øget eller uønsket hårvækst. Vi vil spørge ind til eventuelt sygdomsforløb bag den uønskede, mørk hårvækst samt eventuel medicin.
Vi vil dernæst tage et foto af de områder, du ønsker behandlet til bl.a. senere dokumentation.
Vores hudspecialister vil altid være realistiske omkring, hvad du kan forvente af behandlingen.
Vi råder over noget af markedets bedste udstyr til permanent hårfjerning,
Ved selve behandlingen anvendes IPL- laser, der destruerer hårsækkene. Da lyset fra IPL-laseren er rettet mod farveforskelle vil de mørke hår, som indeholder pigment, primært blive destrueret. Lyse hår vil derimod ikke på samme måde tage imod påvirkningen.
Under behandlingen vil du mærke en varme eller en oplevelse af at det "niver", men det er hurtigt overstået og bestemt til at holde ud. Hår har forskellige vækstfaser - og de er ikke alle aktive på samme tid. Det er derfor at flere behandlinger er nødvendige.
Har du mørk hud, vil den mørke hud, der indeholder pigment blive påvirket, og lyset vil dermed ikke i samme omfang som ved lys hud kunne nå ned til hårsækkene. Derfor opnås bedst resultat ved lysere hud.
Vi sørger for at informere dig grundigt, både skriftligt og mundtligt inden dit behandlingsforløb starter.
Alle mennesker og alle typer af kroppe har fortjent at føle sig tilpas i og med egen krop.
I Hud- og Hyperhidroseklinikken møder du ikke uopnåelige skønhedsidealer eller fotoshoppede billeder på væggene. Vi tilbyder behandling til alle, der har gener, de gerne vil til livs. Vi gør samtidig alt for, at du føler dig godt tilpas.
Der kan være forskellige årsager til uønsket hårvækst. Nedenfor kan du se nogle af de mest almindelige tilstande, hvor ønsket om at få dem fjernet for nogle kan være stort, og for andre kan være ligegyldigt. Grænserne er forskellige, og hos os er alle velkomne.
Behandling med binyrebarkhormon tabletter kan medføre øget hårvækst. (Dette gælder ikke for binyrebark-cremer eller spray)
Brugen af anabolske steroider, altså doping, kan blandt andet medføre øget hårvækst.
PCOS er en tilstand, hvor kvinden danner ægblærer i æggestokkene og har en ændring i kønshormonerne, der kan gøre graviditet vanskelig. Hos op mod 70 procent af alle kvinder med PCOS ses hirsutisme, altså uønsket hårvækst. Hos en del ses også akne.
Når kvinder udvikler behåring andre steder end i armhuler og på underlivet kaldes det hirsutisme. Det er oftest på kinder, overlæbe, hage, ryggen, nederst på maven, indersiden af lårene og mellem brysterne. Op til 10 % af alle kvinder har hirsutisme.
Af sjældnere årsager findes f.eks. sygdomme i binyrene, hypofysesygdomme og Cushingssyndrom. Det er derfor vigtigt, at du vælger en fagligt velfunderet klinik til behandling af uønsket hårvækst, hvor alle aspekter kan tages med i betragtning.
Hos Hud- og Hyperhidroseklinikken har vi ingen ventetid. Ved IPL-behandling kan du som oftest modtage behandling med det samme.
Inden behandlingen afdækker vi årsagen til, at du har øget eller uønsket, mørk hårvækst og fotodokumenterer de områder, du ønsker behandlet.
Du kan tage på arbejde og gøre, som du plejer, efter behandlingen. I op til to måneder efter behandlingen skal det behandlede område ikke udsættes for direkte sol. I Danmark, hvor soltimerne ikke altid er så mange, kan du opholde dig ude, hvis du anvender solcreme med minimum faktor 50 med både UVA- og UVB-filter.
Ca. 2 uger efter din behandling vil hårene fra de behandlede områder falde af, og efter cirka 4 uger kan du være klar til næste behandling.
Telefontid: Mandag - fredag kl. 10-14 (alle 3 klinikker).
En del af HOHK ApS, CVR: 41811145
Østerbrogade 113, 2100 Kbh Ø
Vejlevej 1, 7400 Herning
Præstøvej 78E, 4640 Faxe