Basalcellekarcinom- hudkræft 

Basalcellekarcinom er den hyppigste kræfttype i Danmark, og i øvrigt den hyppigste type hudkræft. Den ses især hos mennesker med lys hud der har været udsat for (for meget) sollys, og solskoldninger. Risikoen for at udvikle denne type hudkræft stiger med alderen, i takt med at huden udsættes for mere og mere sol. Det kan ses allerede fra 20-års alderen. Det ses hyppigst i ansigtet, nakken, ørene og øverst på kroppen. 
Hvis tilstanden behandles, er der meget lav risiko for alvorlig udvikling, og derfor er det vigtigt at du reagerer på hudforandringer, så de behandles i tide. 
I Hud- og Hyperhidroseklinikken tilbyder vi individuelt tilpasset behandling til dig der har lavrisiko- basalcellekarcinom. 

Behandlingen- individuelt tilpasset dig 

Det kan være at du allerede ved at dét du har er basalcellekarcinom, altså hudkræft, eller måske har fået tilbagefald. Men det kan også være du eller din læge er i tvivl. Hvis diagnosen ikke allerede er stillet ved en undersøgelse, så vil vi altid starte med at undersøge dig grundigt og lytte til din historie, og der vil eventuelt blive taget en prøve fra området. Det gør man ved en stansebiopsi, som er en lille prøve fra huden der efterfølgende sendes til undersøgelse. Hvis vi sammen med dig vurderer, at du har brug for mere specialiseret behandling end vi kan tilbyde dig, vil vi sørge for at viderehenvise dig til det offentlige sygehussystem. I Hud- og Hyperhidroseklinikken følger vi Dansk Dermatologisk Selskabs Guidelines for udredning og behandling. Hvis du er interesseret i at læse den, kan du finde den herSammen med dig lægges en plan for behandlingen, samt kontroller.  Her tages der bl.a. udgangspunkt i din alder, hvor på kroppen/ansigtet basalcellekarcinomet/karcinomerne sidder, din almentilstand og dine ønsker. Oftest vil afskrabning/curettage og fotodynamisk terapi (PDT)  være nok. Du kan læse mere om behandlingsformerne her. 


Basalcellekarcinom